Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, søn d. 10. maj 2020, kl. 08:30

Videogudstjeneste: 

Tekstprædiken: https://drive.google.com/file/...

2020 – 10. maj – 4. s. e. påske

2. tekstrække – Jørn A Pedersen

725 – Det dufter lysegrønt af græs https://www.youtube.com/watch?v=j4pxUyfEwDQ

487 – Nu fryde sig hver kristen https://www.youtube.com/watch?v=do4OcL-0RN4

400 – Så vældig det mødte https://www.youtube.com/watch?v=w43cuqxbiqM

512 – Hvo vil mig anklage

Tekster: Sl. 124; Apg. 9,1-18;

Joh. 8,28-36 Video over prædiketeksten: https://www.youtube.com/watch?v=cl5jruk1IhM (fra ca 5min40sek. Til 6min40sek)

Tekster: https://www.bibelselskabet.dk/4-s-efter-paaske-fra-anden-raekke     

 

”Når I får ophøjet Menneskesøn­nen, da skal I forstå, at jeg er den jeg er." Her taler Jesus om sig selv. Han kaldte ofte sig selv for Menneske­sønnen, fordi han derved understregede at han var sandt menneske. Samtidig taler han også om sin anden natur, nemlig at han var sand Gud. Da Jesus sagde: 

"Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den jeg er", mente han altså, at når de fik "ophøjet" ham, skulle de forstå, at han var Gud Herren. Den Gud de kendte så godt fra deres Bibel, de hellige skrifter i det Gamle Testamente. De skulle forstå at Jesus virkelig var Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.

"Ophøjet" skal forstås både bogstaveligt og i overført betydning. Konkret blev Jesus ophøjet, ved at han blev korsfæstet. I overført betydning blev han ophøjet ved at han efter sin opstandelse blev anerkendt som Guds Søn, der havde besejret dødens magt. Hans ophøjelse på korset var ikke et nederlag, men det var hans tronbestigelse. Korset var hans kongetrone. Jesu død på korset var ikke en ulykke eller en tragedie.Tværtimod var det fuldendelsen af Guds frelsesplan.Jesus gjorde det som var godt i Guds øjne. Han gjorde Guds vilje ved at dø for vores skyld.

  Vi hører om hvordan jøderne ved at høre om hans ophøjelse kom til tro på ham. Men det var ikke nok. Det var kun hvis de ville forblive i hans ord, at de rigtig kunne være hans disciple. Hvis de ville tage ved lære af ham, så skulle de forstå hele sandheden, og den sandhed ville for alvor sætte dem fri.

Det er nogle store begreber Jesus her bringer på bane: sandhed og frihed.  Det er noget som mange bevægelser i tidens løb har påberåbt sig. Mange påstår jo, at det er dem der sidder inde med sandheden. Og det er kun ved at følge dem at man får frihed. Men de kan jo selvfølgelig ikke alle sammen have ret. Til at begynde med lyder det som om de har ret. De har virkelig et godt budskab, som det giver god mening at leve efter. Men efter nogen tid bliver det som regel klart, at man har satset på den forkerte hest ved at følge dem. De kunne ikke opfylde de store forventninger som de selv havde skabt. Deres løfter var tomme.

  Men vores Bibel lærer os, at det kun er Jesus der kan lære os sandheden om Gud at kende og dermed virkelig gøre os frie. Kristendom er virkelig og sand frihed. Denne påstand står meget centralt i Jesu forkyndelse.

Det var temaet i hans første prædiken, da han - ifølge Lukas-evangeliet - begyndte sin offentlige gerning i sin hjemby Nazareth. Han blev ved den lejlighed opfordret til at læse Skriften og udlægge den i synagogen derhjemme. Da var det Jesus slog op på det sted i Esajas' Bog, hvor der står: "Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede." (Es. 61,1)

Jesus kan gøre os virkeligt frie. Det sker ved at vi lærer sandheden om ham at kende og holder fast ved den i troen. At lære ham at kende, at tro på ham som frelser og herre, at få lov til at hvile i at vi er døbt i hans navn, for at vi skal tilhøre ham for evigt - det er frihed. Så gælder hans fuldkomne liv og hans død for os. Han har lovet at han vil tage ansvaret for os. Også selv om vi falder for de samme fristelser og tilbøjeligheder gang på gang. Så må vi komme til Jesus og fortælle ham det, som det er. Han er parat til at tilgive, rejse os op, give mig en ny chance og en ny begyndelse ... hver eneste ny dag, ja hvert eneste øjeblik, når vi vender os til ham.

Mange steder i evangelierne ser vi Jesus som den store befrier. Sandheden om ham er, at han virkelig sætter mennesker i frihed.

En gang, hvor Jesus underviste i synagogen på en sabbat, var der en kvinde som i 18 år havde været plaget af sygdom. Hun var forfærdeligt krumbøjet. Jesus fik øje på hende og ville gøre hende rask. Han sagde til hende: "Kvinde, du er løst fra din sygdom." Det hedder videre at han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. (Luk. 13,10ff).  Det var en sand befrielse for den kvinde! Og et stort vidnesbyrd for alle der var til stede om at Jesus har magt til at befri mennesker for sygdom.

 Eller vi kan tænke på hvordan Jesus i Nain viste sin magt over døden ved at oprejse en ung mand fra den båre, han blev båret ud til graven på. Det var en utrolig stor sorg og en social katastrofe, for så havde kvinden ikke længere nogen til at sørge for sig. Da Jesus så hende, fik han medlidenhed med hende og opvakte hendes søn. Det var sand lægedom til hende, hvis hjerte var knust!

En dag troppede de jødiske leder op med en kvinde, som var grebet i prostitution. De spørger Jesus, for at lægge en fælde for ham, om de ikke skal stene denne kvinde, som Mose­loven foreskrev.Jesus sagde til dem: Den af jer, som er syndfri, kan kaste den første sten. Og alle som en forsvandt de. Til kvinden sagde han: Heller ikke jeg fordømmer dig, gå bort og synd ikke mere. Hun blev sat fri.

Endelig kan vi tænke på hvordan Jesus ved sin død betalte vores gæld. Gud fjernede det anklagende skyldbrev, det som var imod os, ved at nagle det til korset. Gud sparede ikke sin egen søn, men gav ham hen for os alle, blev vores syndeskyld betalt. Jesus betalte regningen for os. Gud ske tak og lov!

Befrielse fra sygdom, synd, sorg, død og skyld! Er det ikke tydeligt nok at Jesus talte sandt? Når han sagde til os at vi som hans disciple skulle lære sandheden om ham at kende, og denne sandhed skulle gøre os fri!

Det er altså ikke troen på Jesus der berøver os friheden, som nogen mener. Tværtimod. Hvis vi prøver at slippe forbindelsen til Jesus, vil det gå os som en drage, der får snoren klippet over. Den vil styrte til jorden og gå i stykker. Vi er først fri, når vi er bundet til Jesus, som elsker os, og som var villige til at gå i døden for os. 

For så er vi ét med ham, som er den eneste, der har sejret over syndens og dødens magt. Intet menneske kan leve med en total frihed. Vi bliver bundet, hvad enten vi vil eller ej. Derfor skal vi hellere sørge for at være bundet af noget godt, frem for at stræbe efter at sprænge alle bånd.

  Det er godt for os at være bundet af Gud. Vi er først virkelig frie, når vi accepterer vores afhængighed af Gud. For mig at se er det helt særlige ved det kristne budskab, at vi ikke er bundet - Denne frihed hænger nøje sammen med vores forhold til Gud. Det er kun ved at være bundet til ham, at vi for alvor bliver fri af vores fortid med alt, hvad den rummer.  

  Når vi lever i den frihed, som Jesus giver, da får vi så at sige evigheden på forskud! Da erfarer vi allerede her i tiden Guds evighed og herlighed! Da er vi virkelig frie! Amen.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og HÅ, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.   Amen

 

Kirkebøn:

Gode Gud og Far i Himlen, vi takker dig, fordi du, da vi blev døbt gjorde os til dine børn – og dermed gav os et sted at høre til og et fast holdepunkt for vort liv.

Tak fordi du aldrig slipper eller forlader os, uanset hvad vi møder i livet. Vi takker dig også for din kirke - for fællesskabet om dig, og fordi du er nær hos alle dem, der beder til dig. Vi beder dig for din kirke både her hos os, ud over vort land og ud over hele jorden, - velsign os og lad den vokse, og lad evangeliet om dig blive forkyndt over alt i verden.

Vi beder dig for dem, der er ramt af sult og krig - vi beder dig for de undertrykte og forfulgte. Vi beder dig for de syge og ensomme, for dem, der har mistet én, de holdt af, og for dem, der har døden tæt inde på livet.

Vi beder dig for dem, der føler tvivlen stærkere end troen - ræk dem og os alle din hånd med fred og vær du os nær! Vi beder for vort land og vort folk - for dem, der har fået betroet magt og ansvar i folketing og kommune og for vores dronning og hendes familie.   

Velsign os alle, at vi må leve vort liv her i troen på dig og til sidst få del i din evige glæde. Amen!


Kategorier Nyt fra præsten

Kommentarer

Tilføj kommentar