Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, fre d. 8. maj 2020, kl. 08:02

Prædiken som pdf-fil https://drive.google.com/file/...

2020 –10. maj – Bededag –

2. tekstrække – Jørn A Pedersen.

289 – Nu bede vi den Helligånd https://www.youtube.com/watch?v=pXcNel3Dnrw&t=49s

585 - Hvor der er tro på Gud https://www.youtube.com/watch?v=bZUbBhBsdps

Tekster: Sl. 130; Hebr. 10,19-25; Matt. 7,7-14 Prædiketekst:

Bjerring+Mammen

Kære Gud, vi beder dig om, at vi må høre dit ord til os ved din Helligånd, så vi må se vejen til dit rige og følge dig. Amen.

I: Jesus er porten, vejen og målet

I søndags læste vi teksten, hvor Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet. Et andet stedet siger Jesus, at han er døren.  Jesus er altså både begyndelsen, indgangen, porten til Guds rige, men han er også vejen, som fører til livet, og som vi må følge, hvis vi vil nå målet. Jesus kalder denne port for snæver og denne vej for trang - og det er vel dels fordi, at det er den eneste vej, der er.

Det er ikke her, som ordsproget lyder, alle veje der fører til Rom. Til Gud er der i hvert fald kun den ene vej, som hedder at følge Jesus. Og denne vej er akkurat lige så bred og lige så snæver, som Jesus selv. Alt hvad, der kom rummes inden for troen på Jesus, det hører med på denne vej - og det er jo ikke så lidt endda, når vi ser hvilken vifte af forskellige kristne trossamfund og kirker, der er. Men alt det som er i modstrid med troen på Jesus, kan vi ikke bruge til noget. Det er afveje, som fører os væk fra livet, uanset hvor godt det ser ud og hvor tiltalende, det måtte være.

Men når vejen kaldes trang, så skyldes det også, at den ofte går mod strømmen. Det er de mange, siger Jesus, som går ad den brede og magelige vej, som er den modsatte vej, mens det er de få, som går ad den trange vej. Derfor vil det altid være at gå mod strømmen, når man følger Jesus.

At følge Guds vej, er at sætte sig selv lidt til side, at magelig ikke er det vigtigste, at gøre op men egoismen og i stedet sætte Gud og medmennesker foran. Det ligger ikke naturligt for os. Det er så unaturligt, at vi faktisk slet ikke kan.

Der var en dreng, som boede ned til en større flod og som havde bygget sig en tømmerflåde. Den skulle naturligvis prøves af, og han satte tømmerflåden i vandet og lod den flyde med strømmen. Han skulle selvfølgelig tilbage igen, så han havde taget årer og stage med, så kan kunne komme hjem mod strømmen. Troede han da. Han forsøgte sig længe og mange gange, men strømmen var for stærk. Han havde ikke kræfter til at ro eller stage sig op mod strømmen. Til sidst måtte han give op og blot lade sig flyde med og han havnede ude ved flodens udmunding i havet. Men her så nogle på en floddam­per drengen på tømmerflåden, fik han reddet op på skibet og sejlet ham hjem igen.

Det er den ubehagelige sandhed om os, at vi er i samme situation som denne dreng. Vi er heller ikke i stand til med egne kræfter at stage os op mod den brede strøm. Vi er afhængige af at Jesus så at sige samler os op og at vi følges med ham mod strømmen.

Så længe vi ikke er klar over, at strømmen fører den forkerte vej, så føler vi vel ikke, at vi har brug for redning. Det er først når det går op for os at målet er i den anden retning, at vi prøver at stage os den anden vej: Da er det, at vi må erkende, at det magter vi ikke selv. At vi er afhængige af en redningsaktion - at Gud frelser os.

II: At være i kontakt med ham.

At vende om er ikke det, at man selv får vendt skuden, får taget åren i den anden hånd og selv kæmpet sig tilbage til at blive et bedre menneske. Nej, at vende om er at erkende sin afmagt, og dernæst gribe fat i det redningstov, som Jesus har kastet ud til os, som de løfter, som Gud har givet os allerede i vor dåb. Her siger, Jesus at han vil være med os alle dage indtil verdens ende. At han kom for at frelse det fortabte. Det er disse løfter, som vi må holde os til - det er redningen - og derefter at følges med ham af Guds vej tilbage til livet.

At gå den trange vej er at følges med Jesus - det er lytte til hans ord og præges af hans ånd. Det er også at havde kontakt med Jesus gennem bøn. Bed, så skal der gives jer - for den, som beder han får.

Gud er god i langt højere grad end os, som på trods af egoisme og magelighed alligevel ikke ville finde på at give vore børn en sten eller en slange, når de beder om brød eller fisk. Gud er god, derfor ønsker han at give, hvad vi har behov for. Først og fremmest vil han give os syndernes forladelse, og Helligånden, som det siges ved dåben. Syndernes forladelse giver han os for Jesu skyld, og Gud kan give os det, fordi Jesus tog ansvaret for vore liv og tog dermed vor skyld på sig, for at vi skal kunne leve i fællesskab med ham. Helligånden giver han os for at vejlede os i livet, så vi derigennem kan følge ham og gå den vej, som fører til evigt liv.

Afslutning: Fortabelsen

For Gud ønsker at redde os fra fortabelsen. Ganske vist er der mange som har forsøgt at afskaffe helvede. Men det er at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er at gøre den smalle vej så bred, at det bliver til en stor vej.

Vi ved ikke noget om evigheden, som ikke Jesus har fortalt os. Ingen af os har været der og dem som har, kommer ikke tilbage og fortæller os om det. Derfor gør vi klogt i at lytte til Jesus og høre hvad han har sige om netop det.

Jesus er ikke i tvivl om at fortabelsen er en realitet. Han taler ofte om det, men minder os samtidig om alt det, han har gjort for os, netop for at vi ikke skal havne der. For det er noget væsentlig for kri­stentroen, at Jesus selv netop kom for at frelse den fortabte. Han kom for at vise sin kærlighed til os, der netop ikke magter at stage op strømmen og gå den smalle vej.

På grund af hans kærlighed til os, kan vi følges med ham ad den vej, som fører til livet. Livet i efterfølgelse af Jesus er et opgør mod egoismen og magelighed, en kamp mod altid at gøre det, som blot gavner én selv og synes at være det letteste. Det er en stadig øvelse i at påtage sig og erkende sin del af ansvar og skyld, i stedet for altid af flygte fra ansvar og skyld. Det er hele tiden åbent og ærligt at ville bekende over for Gud, hvad man gør forkert, i stedet for feje alt ind under gulvtæppet.

Over for mennesker har Jesus givet os en gyldne regel til at vurdere, hvad der er rigtig og forkert. Den lyder i sin enkelhed: 'Gør mod andre, som du vil, de skal gøre mod dig'. Det er en gylden regel, for den kan bruges i mange af livets forhold - lige at give sig tid til den eftertanke: 'det jeg gør lige nu mod en anden, ønsker jeg at andre skulle gøre det mod mig'. Naturligvis kan man ud for dile­mmaer, hvor situationen ikke er så enkel, og hvor der måske slet ikke er tid til eftertanken, før der handles.   men i langt de fleste tilfælde er god regel at følge og den rette vej at gå. Med det altafgørende for os er, at vi følger Jesus, som vejen til livet. Amen

Lov tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.   

Kirkebøn

Herre, vor Gud himmelske Far! Vi beder dig for hele den verden, som du skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt.

Vi beder dig: velsign og bevar vort sogn og menighed. Lad os aldrig få nok i os selv, men giv at vi stadig må være optagede af at nå andre med evangeliet om din nåde og kærlighed.

Mind os dagligt om, at vi ikke er ladt alene i den opgave, men at du har sendt din Helligånd, som vil gøre evangeliet levende i blandt os.

Vi beder dig for menighedsråd og medarbejdere. Vi beder dig for kirken i vort land og for kirken i verden. Giv at dit ord må forkyndes og udbredes blandt alle mennesker.

Vi beder for alle syge og sørgende. For alle der lider, og dem, der mærker døden nærme sig. Vi beder for alle dem der kæmper med store problemer, og dem, der har mistet lysten til at leve. Vær du dem nær med din trøst og giv dem din fred.

For alle unge, voksne og ældre beder vi. Giv os mod til at leve som du har lært os. Giv os kærlighed og omsorg for alle, der har brug for vor hjælp. Lær os at række videre af de gaver, du så rigeligt forsyner os med.

Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, hvor du rækker os dig selv som det daglige brød.

Så beder vi for alle, der har fået magt og ansvar betroet i vort land. For folketing, regering, domstole og det kongelige hus. Vejled dem til at lede vort land efter din vilje.

Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv. Amen

Kategorier Nyt fra præsten

Kommentarer

Tilføj kommentar