Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, søn d. 26. apr 2020, kl. 08:30

Prædike som pdf-fil: https://drive.google.com/file/...

Videogudstjeneste: 

2020 - 26. april - 2 s. e. påske –

2. tekstrække - Jørn A Pedersen

  49 – Ingen er så tryg i fare https://www.youtube.com/watch?v=o2wC66deOFI

           Gud er min hyrde https://www.youtube.com/watch?v=SNFUsY5Zwwo

664 – Frelseren er mig en hyrde https://www.youtube.com/watch?v=JVJd1W9n270

678 – Guds fred er glæden i dit sind https://drive.google.com/file/...

371 – Du fylder mig med glæde https://www.youtube.com/watch?v=BcmDcSamN1Q

Tekster: Sl. 23;  

Hebr 13,20-21;

Joh. 10,22-30. Bjerring og Mammen

 

Indledning: Den gode hyrde

Det er Israels store Kong David, som har skrevet salme 23 i Det Gamle Testamente: 'Herren er min hyrde'. Det er en salme, som er kendt og elsket gennem tiderne, fordi den udtrykker Guds altomfattende omsorg for os. 

At være hyrde var ikke et 8-16 job, som man kunne holde fri fra, når det passede én. Fårene var totalt afhængige af deres hyrde, en anden hyrde kunne ikke bare tage over, for de ville ikke kunne kende hans røst og følge ham. Hver morgen tog hyrden sine får med ud på vandring til de bedste græsgange og de gode vandhuller. Og i det tørre land, som Israel er, var det ofte en vanskelig opgave, som krævede en dygtig og forudseende hyrde. De gode steder vekslede meget med årstiden og nogle gange måtte de gå langt for at finde føde og vand. Men der var også andre hyrder og de måtte i tørketider konkurrere om det sparsomme græs og vand.

Desuden skulle hyrden beskytte dyrene mod farer - dybe kløfter, røverbander, vilde dyr som løver, ulve og bjørne. Mod aften skulle han så lede fåreflokken hjem til fårefolden igen.Folden var ofte et indelukke dannet af stendiger og indgangen kunne være udformet som et port-rum, hvor hyrden kunne sove om natten. Hvis der kom uro i flokken ville han vågne op og kunne undersøge årsagen til uroen, så kan kunne beskytte dem mod tyve eller dyr, som kom over stendiget for at stjæle eller finde føde.

På nogle årstider blev hyrden nødt til at overnatte på marken, fordi de kom så langt hjemmefra, at de ikke kunne nå at komme hjem. Så lå han sammen med fårene under åben himmel blot med et tæppe over sig. Det var endnu mere farefuldt, for her var ingen beskyttende dige. Så det at være hyrde var virkeligt et fuldtime job - en livsstil, som kræve­de sin mand fuldt ud. 

I: David var selv hyrde

Kong David, som skrev salme 23, havde selv som ung være fårehyrde. Det var mens han stadig var hyrdedreng, at Gud lod dommeren Samuel salve ham til konge. David havde med sin stok og sin stenslynge jaget store vilddyr på flugt og dræbt både løver og bjørne, for at beskytte sine får. Da han tog kampen op mod kæmpen Goliat, brugte han sine erfaringer som hyrde til at overliste ham og fælde ham. 

Så Kong David viste en hel del til, hvad han skrev om, da han digtede salme 23. Han kunne se at hyrdebilledet passede fortræffeligt på Gud, som har en altomfattende omsorg for dem, som har sat sin lid til ham. Han havde erfaret, at Gud havde sørget for ham både menneskeligt og åndeligt - at Gud havde ledt ham til de grønne enge, og til det rolige vand. Her var der åndelige føde og ro for sjælen.

Men det var ikke fordi hans liv altid havde formet sig let og alting var gået som planlagt. Den tidligere konge Saul havde stræbt ham efter livet, da han var blevet misundelig på David. David måtte flygte ud af landet og leve sammen med nogle få at hans mænd i ørkenen.

Som konge var han en konge efter Guds hjerte, men ikke nogen fejlfri konge. Det fortælles klart om han store fald, da han forelskede sig i en anden mands hustru, Batseba. Vi kan læse om, hvordan han for at kunne gifte sig med hende, sørgede for at hendes mand, Urias, som var soldat, blev sat på en farlig opgave hvor han næsten uundgåeligt blev dræbt. Han blev sat på en Uriaspost, et udtryk vi stadig kan høre brugt.

Vi hører om Davids samvittighed­svaler over det, han har gjort. Men også om hvordan han til sidst bekender sin ugerning over for Gud og finder tilgivelse og frelses-glæden igen. Også det har David skrevet salmer om. Og vi hører om, hvor meget det knugede ham, da en af hans sønner, Absalon, gør oprør mod ham og for en tid jager ham fra tronen. Da Absalon under kampen mod sin fars soldater bliver dræbt, sørger David længe over ham og giver udtryk for, at det hellere måtte være ham selv, som var blevet dræbt.

 Men midt i alt det svære, i mørkets dal, som han kalder det, tør han alligevel bekende, at han ikke behøver at frygte noget ondt, for Gud er hos ham, Guds stok og stav er hans trøst.  Midt i kampen var det nok svært at se, men i bakspejlet kunne han se det - at Gud havde ledt ham at rette stier for sit navns skyld. Omsorg og tilgivelse, godhed og troskab havde Gud fulgt ham med, derfor var David ikke i tvivl - han ville holde sig nær til Gud alle sine dage.

II: Kristus - vor hyrde

Jesus kalder sig selv for den gode hyrde.  Han er Kristus, han er den Herre, som David kalder for sin hyrde, for Jesus er ét med sin Far.  Denne Jesus, som døde så en forsmædelig død, henrettet på et kors - ham har Gud gjort til både Herre og Kristus, som udtrykker Peter det i sig tale til jøderne på Pinsedag.

Men de jødiske ledere ville eller turde ikke tro, at Jesus virkelig var den han gav sig ud for. Selv om Jesus havde sagt det til dem og selv om de gerninger, han gjorde, vidner om, hvem han var, så troede de ham ikke.

For de hørte ikke til hans får. At høre til Jesu får er at kende hans røst, det er at kunne genkende tonen i hans forkyndelse og kunne høre at her er sandheden. Og når man kender hans røst, så at følge ham, som får følger en hyrde, og tro ham, som den han er. Det afgørende er at vi lytter til Jesu ord. Paulus siger det sådant, at troen kommer af at høre og det som høres kommer i kraft af Kristi ord. Vi må høre Jesu ord og lade os lede af det vi hører, for at kunne erfare sandheden i hans ord. Så vil vi, selv i svære tider, kunne se Guds tilgivelse og omsorg for os i det liv, vi har levet. Og det er at tro på ham.

Jeg har mødt adskillige især ældre mennesker, som havde levet deres liv i tillid til de løfter, som Gud gav dem i deres dåb. De har nok ofte følt livet svært og kaotisk, når de stod midt i det. Men når de nu kunne se tilbage og dels kunne se de store linjer i deres liv, og dels også en lang række detaljer, så kunne de se Guds ledelse i deres liv. De kunne både se, når de har fulgt det, som Guds viste dem, var rigtigt i deres liv, men også når de havde gået deres egne veje. De havde ganske enkel gang på gang erfaret Guds omsorg i deres liv.

Jeg tror, at David skrev salme 23 på sine gamle dage. Det lyser ligesom ud af den, at den er skrevet af én som gjort sig troens erfaringer gennem et langt liv. Han er som et får, som har fulgt sin Herres røst, og selv han også en gang imellem fulgte sine egne afveje, så blev han ikke revet ud af Guds hånd.   Gud var trofast, han tilgav ham, ledte efter ham og førte ham tilbage på Guds vej igen.

David skrev mange salme, nogle er klagesange til Gud over, at han ikke hører hans bøn, eller griber ind for at hjælpe ham. Men de fleste af hans salmer er præget af lovsang og taknemmelighed over Guds tilgivelse og omsorg. Når man læser hans salmer igennem er det glæden over Guds hjælp og lovprisningen af Gud, som kommer klarest til udtryk.

Herren er hans hyrde, og han følger ham glad og gerne.

Afslutning: At være får

At høre til blandt Guds får, indebærer ikke at vi skal afskrive vor forstand eller vor vilje. Vi ved godt, at får er dumme, men de er dog så kloge, at de forstår, at de ved at følge deres hyrde kan leve i tryghed.

  Hvis et får går sine egne veje eller hyrden svigter den, så kan det måske hutle sig igennem livet ved tilfældighedernes lykketræf, men ofte vil det hurtigt gå til, det kan ikke klare livet selv. At være et Guds får, det er egentlig blot at erkende, at vi er nødt til at leve livet forlæns, og kun kan forstå det baglæns. Vores nutid kan være uoverskuelig, vores fremtid er det nærmest umuligt at gennemskue, kun vores fortid kan vi så nogenlunde danne os et overblik over og få lidt forståelse af.

Går vi vore egne veje, så lykkes livet måske, men mange kommer til at sidde tilbage med sår på sjælen, som man kan forsøge at skjule i sjælens krinkelkroge eller fortrænge ned i det ubevidste.  Lytter vi derimod til Guds røst og lader os lede af ham, som vor hyrde, så kan mange af disse sår undgås, Går det alligevel galt, så behøver det ikke skjules, men kan lægges åben frem for Gud - han kende jo til det alt sammen i forvejen, og så den det slettes på tilgivelsens tavle.

Jesus tog ansvaret og skylden for os. Det er nemlig som Esajas siger det: 'Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod al vor skyld ramme ham'. Amen

Lov tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

 

Kirkebøn: Herre, vor Gud og Far i Himlen.  Forlad os ikke, selv om vi ofte stoler mere på os selv og ting, vi kan bevise end på dig og din kærlighed. Lad os lede af dig, som vores gode hyrde.

Lad os være gode mod hinanden, så kærligheden fra dig kan nå til andre gennem os! Kom til os, når vi er bange, når vi sørger og er usikre.  Vær hos alle der har mistet, hos alle der lider nød - materielt eller åndeligt - og spred din kærlighed ud i alle verdens hjørner. Velsign dem som er rejst ud med dit ord.

Giv os din sandhed at leve på - og lær os at tro på det, vi ikke kan se, og at elske det, vi ikke kan bevise. Vi beder for vor dronning og hendes familie - og for alle, der har magt, stor eller lille. For alle som ramt af sygdom eller nød, særlig i denne tid. Vi beder for din kirke, Gud, at den må gå i forvejen ad dine veje og være et lys for alle mennesker i mørke.

Giv os at vi må leve med evigheden som perspektiv over vore liv. Amen.

Lad os ønske for hinanden, at vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os alle. Amen

Kategorier Nyt fra præsten