Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, man d. 13. apr 2020, kl. 08:30

Prædiken som pdf-fil: https://drive.google.com/file/...

2020 – 13.4. - 2. påskedag

2. tekstrække - Jørn A Pedersen

542: Døden er den sidste fjende: https://www.youtube.com/watch?v=DwJ37BcSYvQ

218: Krist stod op af døde: https://www.youtube.com/watch?v=VIPKEe1hVb4

241: Tag det sorte kors fra graven: https://www.youtube.com/watch?v=6m0TzC9YgUk

234: Som forårssolen morgenrød: https://www.youtube.com/watch?v=lwX4ZqYZTvY

Tekster: Sl. 16,5-11 - 1. Kor. 15,12-20 - Joh. 20,1-18 

    

Den gode far

At være en god far kan godt være vanskeligt. Vi har vel alle et billede af, hvordan en god far skal være. Han må gerne have klare holdninger og være konsekvent, så det skaber tryghed for børnene, men må ikke være for autoritær, så børnene føler sig undertrykte. Han skal helst kunne have et godt arbejde, som giver gode penge af sig og lidt prestige, men han skal også altid have tid til familien og tage sig af den. Han skal være et forbillede for sine børn og samtidig opdrage dem til selvstændighed.

Jeg har for år tilbage, da børnene var hjemmeboende læst lidt i en bog, som hedder: 'Far, hvor var du?'. En ganske udmærket bog om, hvordan den gode far bør være, og især om hvordan han ikke må være. Man kan godt blive lidt deprimeret over, hvor lidt det lykkes for en, at være en god far, når man sådan får stillet det helt store idealbillede op, for hvordan man burde være.  Men samtidig giver bogen også gode råd og tanker, som er værd at overveje.

 Det kunne jo godt være, at man burde ændre lidt på rækkefølgen af, hvad der er vigtigst for en, sådan at familien og børnene ikke altid kommer i anden række, hvis det er årsagen til, at man ikke er så god en far, som man burde være.  Det, at være tilstede, og være sammen med børnene, så de ikke, når de er vokset op, også må spørge: 'Far, hvor var du?' - er i hvert fald vigtigt.

 

Min far og jeres far

Da Jesus påskemorgen møder Maria Magdalene ude ved graven, så taler han om 'min far og jeres far, min Gud og jeres Gud'. Jesu far, er også vores far. Det er vigtigt for Jesus, at minde os om, at den Gud, som har skabt himlen og jorden, og dermed også os, at han vil være vores far. Og Han ønsker at være til stede hos os, midt i vores liv. Det er Jesus, som lærer os det i Fadervor.

Det er også Jesus, som minder os om, at Gud vil have omsorg for os, at vi ikke behøver at bekymre os for føden og klæderne, men må lægge dette over til vores himmelske far.  Og Jesus kom, som Gud søn til os, for at være vores bror og vise os, at Gud er nær hos os.

Vi kan godt til tider føle, at Gud er langt borte - at vore liv ikke interesser ham. At han er en far, som ikke lever med i sine børns liv og nærmest overlader dem til sig selv. Jeg tror, at disciplene og de kvinder, som fulgtes med Jesus rundt i Israel, har følt det sådan i disse svære påskedage.

Han, som de havde sat deres lid til, var pludseligt og helt uventet blevet taget til fange, udsat for tortur og inden der var gået et døgn, hang han død på et kors uden for Jerusalem - henrettet som en forbryder. Jesus havde ganske vist forudsagt indtil flere gange, at dette ville ske, men de havde ikke forstået, hvad han sagde. Deres konge skulle da ikke lide og død - han skulle sejre og blive indsat som den store konge over Israel. Det var først efter påske, at det gik op for dem, at Jesus måtte først lide og dø, for at han kunne sejre over dødens magter.

   

Mødet med den opstandne.

Maria Magdalene var en af de kvinder, som havde fulgt Jesus, og som nu ville ud for at salve Jesu døde legeme. Hun tror, at nogen har stjålet eller i hvert fald flyttet Jesus. Hun løber tilbage til disciplene for at fortælle det, men kommer senere ud til graven igen.

Tårevædet af sorg ser hun en mand stå uden for graven, og hun tror, det er havemanden og spørger, om det er ham, som har flyttet Jesu legeme. Men det er Jesus, som står der, og da han siger hendes navn, genkender hun ham. For Maria blev det et helt personlig møde med den opstandne, og her forstår hun pludselig, at hvem han virkelig er.

Efter at hun havde talte med Jesus, vender Maria tilbage til disciplene og fortæller, at hun har set Herren. Det navn, Herren, betyder nemlig noget ganske bestemt. Ganske vist brugte man at tiltale fornemme eller fremmede med titlen, Herre, men i bestemt form var igen i tvivl om, hvem man mente.

I GT står Guds navn med fire konsonanter JHVH, og man ved ikke helt bestemt, hvordan det skal udtales, men sandsynligvis Jahveh. Men for jøderne var det et helligt navn, som de slet ikke turde udtale af frygt for at misbruge Guds navn. Så når de læste op fra GT, og kom til de fire konsonanter for Guds navn, sagde de i stedet Adonaj, som betyder Herre.

Derfor er Marias ord til disciplene om, at hun har set Herren, et vidnes-byrd om, at hun anerkender Jesus som Guds søn. Hun bruger det navn om ham, som hun ellers ville bruge om Gud.

 Det er til Maria, at Jesus siger: 'Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud'. Men disse ord siger Jesus, at hans opgave er afsluttet - at det han kom for, nu er fuldbragt - og nu kan han tage tilbage til sin far.

Med sin opstandelse fra de døde, havde Jesus vist, hvem han virkelig var. At han var Guds Søn, og dermed også, at alt det han havde forkyndt og gjort, mens han levede, virkelig skulle tages for pålydende.

Men samtidigt siger Jesus med disse ord, at han også er deres bror. At han helt og fuldt er menneske, som de er det. Derfor kender han til deres liv, deres lidelser, sorger og glæder, for han har prøvet det på sin egen krop. 

Ved også at sige 'Jeres Far' minder han Maria Magdalene om, at den Gud, som har skabt alting, og hvis søn han er, også er deres far. Himlens Gud er deres far, og selv midt i det svære, som de lige har gået igennem, har han været dem nær. Kun Jesus selv havde virkelig op-levet gudsforladthedens forbandelse, da han hang på korset, fordi han ramtes af Guds vrede over al verdens synd, som han frivilligt havde taget på sig.

Kvinderne og disciplene, som havde sat deres lid til Jesus, havde nok følt, at Gud var langt borte, fordi deres håb til Jesus som den sejrrige konge var brast itu. Men i virkeligheden havde Gud være dem nær som aldrig før. Og dette der skete med Jesus, skete i høj grad for at Gud kunne være dem nær. Jesus tog nemlig også deres synd bort, som hindrede Gud i at have fællesskab med dem.

 

Livet efter Jesu opstandelse

Dette gælder også for os. Jesus tog også vor synd bort, så vi nu uhindret kan leve i Guds nærhed. Og Gud vil være os nær, også når vi ikke føler det. Han vil være en far, som altid er tilstede, som lever med i vore liv. Han er den gode far, som vi altid kan komme til og som altid vil lytte til os, uanset hvordan vi har det, eller hvordan vi har levet vore liv.

Livet efter Jesu opstandelse er livet i fællesskab med ham, når vi sætter vor lid til ham. Når Jesus stiger op til sin far og vores far, så er det ikke for at tage væk fra os og overlade os til os selv. Vi er jo nødt til at være fysisk tilstede i mødet med den opstandne for at kunne være åndsnærværende, mens det omvendte godt kan lade sig gøre. Vi kan godt være åndsfraværende selv om vi befinder os midt blandt andre mennesker.

Jesus kan fysisk set ikke være tilstede allevegne, hvor mennesker beder til ham og ønsker at være sammen med ham. Men han kan godt være åndsnærværende, selvom han ikke er der fysisk, og selvom han er usynlig for vore øjne.

 Derfor tog Jesus op til sin far, for at han kunne sende sin Ånd, Helligånden, så han overalt på jord kunne være åndeligt tilstede hos dem, som tager deres tilflugt til ham. Dette er vort livs mulighed for fællesskab med Gud efter Jesu opstandelse og indtil vores egen opstandelse. Så længe vi lever her må vi leve i tro og ikke i skuen, som Paulus siger det.

Her i verden kan vi leve i et åndeligt fællesskab med Gud. Men når først vi også selv er opstået til et evig liv, så skal Jesus også være fysisk tilstede sammen med os, så vi kan ses ham for vore øjne, som han er.

Amen.

Lov tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.  

Kategorier Nyt fra præsten