Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, fre d. 10. apr 2020, kl. 08:30

Liturgisk gudstjeneste 

GT-teksterne til Langfredag fra Bibelen Live

Video med selve gudstjenesten: 

https://www.youtube.com/watch?v=Un33DyvJXLM&feature=youtu.be

Jesu Kristi Lidelseshistorie

Liturgisk Langfredagsgudstjeneste - 
oplæsning af lidelseshistorien med vers fra DDS 191: Gak under Jesu kors at stå

 

DDS 191 vers 1              

1   Gak under Jesu kors at stå,

     hans sidste ord at agte på;

     fra korsets træ hans nådes røst

     skal lyde dig til liv og trøst.

 

Korsfæstelsen

 De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder »Hoved­skalsstedet«). Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmid­del i, men han ville ikke have det.

  Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj. Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted.

  Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.

  Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« Men Jesus bad: 1»Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«   

                                             

DDS nr. 191 vers 2-3

2   Han først for sine fjender bad:

     “O kære Fader, dem forlad,

     thi hvad de gøre, ved de ej,

     så blinde gå de syndens vej!”

 

3   O Jesus! bed du og for mig,

     du ser, hvor blind og skrøbelig

     jeg er i al min vej, mit værk;

     men ved din bøn jeg bliver stærk.  

Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædnings­stykker imellem sig - et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sam­mensy­ninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst. Da sagde de: »Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.« Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: »De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.«  

Jesu mor

Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i nærheden af korset. Den Maria, som var gift med Klo­pas, og Maria Magdalene var der også. Da Jesus så sin mor stå ved si­den af den disci­pel, som han holdt særlig meget af, sagde han til hende: 2»Han skal være din søn.« Og til disci­plen sagde han: »Hun skal være din mor.« Fra da af tog den discipel sig af hende.     

                                                     

DDS nr. 191 vers 4-6

4   Han dernæst til sin moder så,

     hvor jammerfuld hun monne stå,

     som stungen gennem sjæl og liv

     med mordersværd og dræbekniv.

 

5   En anden søn han hende gav

     til lindring, trøst og støttestav:

     “Johannes, tag dig hendes sag

     som moders an fra denne dag!”

 

6   Om jeg, o Jesus, og skal stå

     forladt, forhadt, med korset på,

     ja, venneløs blandt rov og ran,

    send et Guds barn, som ta’r mig an!

 

Spotten

Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: »Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!«  Også ypperstepræsterne, de skriftlær­de og de øvrige ledere hånede Jesus: »Den er god med ham!« sagde de. »Andre har han ‘frelst’, men sig selv kan han ikke frelse! Og han skulle være Israels konge? Så burde han tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham! Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!«

De to forbrydere på korset

Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: »Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!« Men den anden forbryder irettesatte den første: »Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.« Så sagde han: »Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.« Jesus svarede: 3»Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.«                     

DDS nr. 191 vers 7-8

7   Den røver, som sin synd fortrød

     og trøsted sig i Kristi død,

     for hannem brød han dødens brod

     og gav i Paradis ham lod.

 

8   Lad mig og i min sidste stund

     det høre af din egen mund:

     “I dag du være skal med mig

     i Paradis, i Himmerig!”

 

Jesu død

Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. Klokken tre råbte Jesus højt: »Eloi, Eloi! Lema sabaktani?« Det be­tyder: 4»Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

DDS nr. 191 vers 9-10

9   Det fjerde ord var frygteligt,

     og aldrig hørte Himlen sligt:

     “Min Gud, min Gud, hvorfor har du

     i denne nød forladt mig nu?”

 

10 For min skyld blev du så forladt

     og af Guds vrede taget fat,

     at aldrig jeg forlades skal

     i dødens grumme, dybe dal.

 

Soldaterne, som holdt vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias.          

  Jesus vidste, at alt nu var fuldført. Så sagde han: 5»Jeg er tørstig«. Det blev opfyldelsen af endnu et skriftord.

 

DDS nr. 191 vers 11-12

11 Al verdens synd bar det Guds Lam,

     Guds vredes ild fortæred ham;

     “Jeg tørster!” sagde han, og fik

     af eddike så sur en drik.

 

12 Så tømte du med bredfuldt mål,

     o frelser min! den bitre skål,

     men derfor kalken liflig, sød

     skal kvæge mig i liv og død.

 

Nu stod der en beholder med billig, sur vin i nærheden.                                              En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. »Lad os vente og se,« sagde han. »Måske kommer Elias og tager ham ned.«                                          

Da han havde smagt på den sure vin, sagde han: 6»Det er fuldbragt!«                         

DDS nr. 191 vers 13-14

13 Da lød hans ord: ’Det er fuldbragt!’

     og bedre ord blev aldrig sagt;

     opfyldt er lov og profeti,

     afskaffet dødens tyranni.

14 Det giver trøst i hjerterod,

     det er en evig glædesflod;

     nu står mig åben Himlens port,

     for mig har Jesus fyldestgjort. 

Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: 7»Far, jeg betror dig min ånd!« Med de ord udåndede han.            

Tegnene

 I det samme blev forhænget foran indgangen til det al­lerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.

  Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: »Den mand var i virkeligheden uskyldig!«


DDS nr. 191 vers 15-16

15 Hans sidste ord, hans sidste råb

     var fuldt af livets store håb,

     han sagde: “Fader i din hånd

     befaler jeg min sjæl og ånd!”

 

16 Det ord, det ord sig trænger ind

     udi mit hjerte, sjæl og sind;

     gid det og blive sidste ord,

     jeg tale skal på denne jord!

 

Legemerne tages ned

Alt det her fandt sted dagen før den høj­hellige påske­sabbat. De jødiske ledere ville gerne undgå, at de tre korsfæstede mænd blev hængende til offentlig beskuelse sabbatten over. De bad derfor Pilatus om at give ordre til, at mændenes ben skulle brækkes, så de hurtigt ville dø. Så kom soldaterne og brækkede benene på de to mænd, der var korsfæstet sammen med Jesus, men da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. Derfor brækkede de ikke hans ben, men en af soldaterne stak i stedet et spyd i siden på ham, og der flød vand og blod ud.

Det, jeg her har fortalt, har jeg set med mine egne øjne, og alt, hvad jeg siger, er sandt. Jeg kan stå inde for, at det er sandhed, og jeg fortæller det, for at I skal tro det. Også den sidste hændelse var en opfyldelse af Skriftens ord, der siger: »Ingen af hans knogler må brækkes,« og: »De vil se ham, som de har gen­nemboret.«        


Kategorier Nyt fra præsten