Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, søn d. 29. mar 2020, kl. 08:45

Prædikenen kan ses på Youtube i to dele (der kom et hosteanfald i vejen, så den måtte deles i to):

https://www.youtube.com/watch?v=4cjabcuRGQY

https://www.youtube.com/watch?v=bO5q8MR7e7g


2020 - 29.3.  Mariæ Bebudelse

108 – Lovet være du, Jesus Krist

  71 – Nu kom der bud fra englekor

Sangark: Min ånd er fyldt med fryd

487 – Nu fryde sig hver kristen

192 v7: Du som har dig selv mig

101 - Himlens morgenrøde

Tekster: 1.Mos. 18,1-15;

1.Kor 1,21-31; Luk. 1,46-55

                             Jørn A Pedersen

Magnificat

Vi kalder den for Marias lovsang, fordi hun sandsynligvis har sunget lige fra hjertet af, og ganske enkelt digtet på stedet. Den kaldes også for 'Magnificat' efter de første ord i den latinske oversættelse af lovsangen: At ophøje.

  'Magnificat' - det er jo lige hvad den er. Den har inspireret ikke mindst komponister til at skrive storslåede værker, fordi dens form, men især dens indhold er så stærk. Bach, Vivaldi og Mendelsohn har skrevet værker over den. Men der findes også nyere værker bl.a. en engelsk tekst til den skotsk-irske melodi: Wild Mountain Thyme. Jeg synes, det er en utrolig flot melodi og en fornem tekst, så jeg prøvede at oversætte den til dansk, og da den engelske tekst ikke rimede, så tillod jeg mig også at oversætte den uden rim.

Melodien findes her. Den stor også i Sange og Salmer nr. 104 (I en stald)

https://www.youtube.com/watch?v=MMFL_vz496M

Marias lovsang Luk. 1,46-55.

Mel: Wild Mountain Thyme SoS 104

Min ånd er fyldt med fryd,

min sjæl ophøjer Herren.

Jeg priser Gud, min frelser:

Du har set din tjenerinde.

  Helligt er dit navn.

  Gennem tidernes slægter

  varer evigt din nåde

  mod det folk, som på dig stoler.

  Helligt er dit navn.

 

Gud har handlet stort mod mig,

og fra denne dag jeg ved det,

at mit navn vil blive mindet;

alle kalder mig velsignet.

  Helligt er dit navn...

 

Guds arm er fyldt med kraft.

Du har splittet hovmods stolthed

og lagt øde storheds magter.

Du har ophøjet de ringe.

  Helligt er dit navn...

 

Til de sultne gav du mad

og sendt tomme væk de rige

I din nåde er du gavmild

mod dit folk, som du har lovet.

  Helligt er dit navn...

 

Du har sørget for dit folk

har barmhjertigt husket løftet,

du gav Abraham og folket,

for din nåde varer evigt.

  Helligt er dit navn

   Gennem tidernes slægter

   varer evigt din nåde

   mod det folk, som på dig stoler.

   Helligt er dit navn.

         Ukendt 1978, Jørn A Pedersen 2017

 

  Marias lovsang har aldrig opnået samme betydning i de protestantiske kirker, som i den katolske, fordi Maria her efter vor opfattelse bliver misbrugt og sat så højt op, på en måde som bibelen ikke kan støtte.  Maria betragtes jo som den øverste helgen i den katolske kirke. Men i vores kirke tør vi nærmest ikke bruge hendes navn positivt, for ikke at blive beskyldt for at være katolsk.  Men Maria har betydning. 

  Maria var ung og uerfaren. Og helt uforberedt er en pludselig en engel i hendes stue. Så Maria blev temmelig forskrækket. Men hun får at vide, at hun venter et barn. Det er ikke, fordi hun ikke kunne få børn, at det var en overraskelse, men fordi hun ikke var været sammen med en mand.  Noget sådan kunne jo ikke lade sig gøre dengang, hvor de ikke havde kliniker som kunne klare det. Nu om dage kan det foregå på et laboratorium og i et reagensglas.

  Men det var jo også pinligt, sådan uventet at vente barn. Ikke mindst over for hendes Josef, som hun var trolovet med. (Trolovelse var på den tid en juridisk bindende forlovelse). Sådan en voksende mave er jo ikke nemt at forklare til en kæreste, som hun ikke har været i seng med. Josef vidste, at han ikke var faderen til barnet. Og hendes forklaring lød ikke ligefrem særlig fornuftig. Men nok en guddommelig indgriben gennem en drøm, overbeviste Josef om, at hun talte sandt.

  Han giftede sig med Maria, og tog barnet til sig som sit eget. Men det var jo stadigvæk pinligt i forhold til alle andre, at hun var gravid inden brylluppet. Det var kunne måske være for at undgå landsbysladderen i Nazareth, at Maria rejste til Judæa for at besøge sin noget ældre slægtning, moster Elisabeth, som også på forunderlig vis ventede sig. Hun havde nemlig oplevet lidt af det samme som Sara gjorde 2000 år tidligere. Elisabeth var også for gammel til at få børn. Men nu var hun et halvt år længere fremme i graviditet end Maria. Det var med Johannes, der som voksen fik tilnavnet Døberen, som skulle blive den, der banede vejen for Jesus. Det er hos Elisabeth, at Maria bryder ud i den lovsang, som vi lige har læst.

 

2000 års ventetid

Marias lovsang er både stærk og flot. Vi kan måske have svært ved at forstå at den­ne unge pige på måske 16-17 år kunne tage så store ord i sin mund. Men vi ved, at det er en tradition i Mellemøsten, at man i særlige situationer kunne udtrykke højstemte følelser, ved at bryde ud i spontan sagn. Vi kender det også fra Johannes Døberens far, Zakarias - da Johannes blev født, udbrød han også i en lignende lovsang. De bruger begge formuleringerne som de kendte fra oplæsning af Davids salmer i synagogen - og selv om det naturligvis ikke var dagligsprog, så kunne disse formuleringer bruges, når særlige følelser skulle udtrykkes.

Marias lovsang er opdelt i 4 dele:

  1.del er meget personligt: Hun lovpriser og fryder sig over Gud som sin frelser og glæder sig over, at Gud vil bruge hende som tjenerinde med den store opgave at skulle være mor til Guds søn, men det vil kommende generation prise hende lykkelig for. Hun ved, at hun er særlig udvalgt til det, men også at det ikke skyldes, at hun på forhånd var noget særligt.

  2. del begynder også i det personlige, men viddes ud til at gælde alle som tror på Gud. Den hellige og almægtige Gud har gjort store ting mod Maria, men igennem dette viser Gud barmhjertighed mod alle, som frygter ham.

   3. del lovpriser Gud, fordi det er især de ringe, de fattige og de magtesløse, som Gud tager sig af. De hovmodige, de rige, de mægtige - dem som presser andre ned for selv at komme op, dem skubber Gud til side og sørger i stedet for dem, som er kommet nederst.

  4. del så handler om, at Guds husker sine løfter til Israel og at han nu opfylder disse løfter. Her rækker hun den 2000 år tilbage i tiden og minder om Guds løfter til Abraham: Han skulle blive stamfader til et stort folk og at i hans slægt skal hele verden velsignes.

  Sara og Abraham var blevet gamle -  alligevel fastholdt Gud sit løfte til dem om de skulle få et barn.

  De prøvede at hjælpe til selv. Sara tilbød sin trælkvinde til Abraham og de fik Ismael. Og det gav anledning til meget bøvl og sorg. For det var ikke det Gud havde tænkt med sit løfte. Abraham får det vide før denne beretning, som vi hørte læst fra Gammel Testamente, hvor Sara jo får det at vide. Begge lo af det, for de vidste jo at det kunne ikke lade sig gøre. Men for Gud er intet umuligt.  Sara skulle føde en søn: Isak skulle være 'løftets søn' - han kunne netop kun komme til verden i kraft af Guds løfte, fordi det menneskeligt set var umuligt for Sara og Abraham at få børn. Johannes var også kommet til verden i kraft at et løfte fra Gud.

  På samme måde er Jesus 'løftets søn' - menneskeligt set kunne kan heller ikke komme til verden, fordi Maria ikke havde været sammen med nogen mand. Jesus blev født udelukkende i kraft af Guds løfte - ved at Gud igennem Maria nu ville opfylde løftet om Messias.

 

2000 år i opfyldelsen

Det er jo det helt særegne ved kristentroen, at Jesus ikke bare dukker op og stifter en religion. Hans komme var forberedt gennem løfter, som Gud havde givet til enkelt personer og til folket Israel gennem årtusinder.

   Der er påfaldende mange profetier, der handler om en kommende Mes­sias, som passer på Jesus og på begivenheder i hans liv. Og en masse forbilleder på Jesus:

- Isak som skal ofres, men som alli­gevel vender levende tilbage. 

- Josef som sælges af sine skinsyge brødre, men som også redder den fra sultedøden, da han som den næst-mægtigste i Ægypten står for at styre de store kornlagre.

- Den store Forsoningsdag, hvor syndebukke bærer folket synd bort og Jesus, der kaldes det Guds lam, som bærer verdens synd - og mange andre forbilleder og løfter.

  Kristentroen bygger på, at Jesus er opfyldelsen af disse mange løfter, som Gud har givet gennem 'det gamle testamente' forud for Jesu fødsel.  Vi lever nu 2000 år efter, at Gud lod disse løfter opfyldelse. Men Gud har også stadig løfter om, han engang vil fuldende det, han begyndte med Jesus. At en ny jord og en ny himmel skal fremstå, hvor der ikke længere er ondskab, lidelse, gråd, død eller sorg. Disse løfter venter vi på skal opfyldes, på samme måde, som Maria havde ventet på, at Messias skulle fødes.

Vores forventninger

Så vores tid er stadig løftets og håbet tid. Og dermed troens tid. Men vi har dog fået lov at se, at nogle af Guds løfter er gået i opfyldelse - vi har helt tydelige og konkrete historiske begivenheder, som vores tro kan forholde os til. Jesus har levet, har lidt, han døde virkeligt og opstod igen for vor skyld.

  Vi er faktisk bedre stillet end Maria og disciplene var inden påske - selvom de havde Jesus lyslevende for deres øjne. For meget af det, som skete med Jesus, kunne slet ikke forstås før den påske, hvor han blev korsfæstet og opstod. Men i lyset af påskens begivenheder, så forstod og troede disciplene og Maria, at Jesus virkelig var den lovede Messias, Guds enbårne Søn. Det må vi også i dag havde lov til om ikke at forstå og så dog tro på.

  Amen.

  Lov tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.    Amen.   

Kategorier Nyt fra præsten

Kommentarer

Tilføj kommentar