Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, søn d. 22. mar 2020, kl. 08:45

Se også som videoprædiken; https://www.facebook.com/67953...

2020 – 22.3 - Midfaste - 2. tr.

752 - Morgenstund har guld

424 - I Herrens hus er godt at bo

  68 - Se hvilke menneske

662 - Hvad kan os komme til for

  42 - I underværkers land jeg bor

Txt: Sal. 145,8-16; 2. Pet. 1,3-11

Joh. 6,24-35 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.                         

Jesus bruger brødet, som et billede på sig selv. Fordi brød er livsvigtig for os. Brødet repræsenterer den mad, som vi ikke kan leve foruden. Som vi stort set på indtage dagligt – det daglige brød, som vi beder Gud om i Fadervor.

  Men selv om brød er nødvendig for vort fysiske liv, så kan vi ikke leve af brød alene.   Det må mere til, for at livet bliver til virkeligt liv. Derfor må vi mennesker altid jager efter at få tilfreds-stillet vores behov.

  Men vi bliver aldrig helt tilfredse, fordi vi er så umættelige. Hvor meget vi end får af mad, tøj, bolig, penge, fornøjelser, rejser og så videre, så er vi aldrig helt tilfredse. Vi vil altid have mere. Sulten kan aldrig stilles helt. Når vi er blevet mætte, bliver vi jo sultne igen. Der er ikke noget i denne verden som kan give os den fuldstændige tilfredsstillelse.

  Det var også det som Israels folk oplevede, da de var blevet frelst fra slaveriet i Egypten. Selv om Gud havde sendt 10 plager mod Farao og hans folk, og reddet sit eget folk ved at føre dem gennem det Røde Hav, så glemte de det hurtigt. I sin godhed sørgede Gud for sit folk under hele ørkenvandringen. Det er det glædelige budskab i dagens tekst: Gud er god, og i sin store kærlighed sørger han for os.  Han giver os hver dag hvad vi har brug for til livets opretholdelse.  

  Men ikke nok med det! Han vil give os endnu mere. Han har givet os livet, men han vil også give os evigt liv. Evigt liv er ikke bare liv, der varer ved, men det er selve livet i livet. Det var derfor Jesus sagde til dem: "Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den der består". Så de spurgte ham hvad de skulle gøre.  Og svaret kom med det samme: "Guds gerning er den, at I tror på ham han har udsendt." De ville aldrig kunne arbejde sig frem til at opnå det evige liv. Men det er Guds gerning. Han vil ved sit ord skabe troen hos dem. De skal ikke gøre andet end at tro på Jesus. Tro på, at han er Guds Søn, der blev sendt til jorden som verdens frelser.

  Men det ville Jesu tilhørere ikke nøjes med. De krævede at få beviser på at Jesus var Messias. Jesus skulle give dem manna, lige som Moses havde gjort i sin tid ude i ørkenen. Men Jesus gør dem opmærksom på at det ikke var Moses der gav dem mannaen. Det var Gud.

  Dybest set Gud selv der nu skulle dette brød fra himlen. Men det havde han netop gjort ved at sende Jesus, sin egen søn, til dem. Jesus er selv det brød! Jesus bruger en række forskellige udtryk for det: den mad som består til evigt liv - brødet fra himlen - det sande brød - livets brød.  Ligheden med mannaen i ørkenen er at den kommer fra Gud. Det er Guds gave til sit folk. Med livets brød skulle de undgå at dø. Men livets brød er mere end det brød som israelitterne fik i ørkenen.

   Guds sidste gave er større end den første. Om mannaen i ørkenen siger Jesus: "Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde". Men om livets brød siger Jesus: "Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen. Den der spiser af det brød skal leve til evig tid." Det er Jesu død som giver verden liv. Han overtager så at sige vores død og gør den til sin, så at vi kan leve.

  Ved troen på ham skænkes alt det, som er mere livsvigtig for os mennesker end at få opfyldt alle vore fysiske behov, hvor væsentlige de end er.

  Jesus er Guds gave, som vi aldrig bliver færdige med at tage imod, men som også giver livet den mening og tilfredsstillelse, som vi alle længes efter mere end noget andet kan kun modtages i tro. Det er kun Gud, der kan give os den fulde og dybe tilfredsstillelse i vores liv.

  I dagens tekst afslører Jesus det mest centrale i kristentroen, at han er den eneste, der kan give livet den egentlige mening og gøre det til et evigt liv, fordi han kommer fra Gud. Jesus er kommet ned fra Himlen. Han er Gud i menneskeskikkelse. Det er i kraft af dette guddommelige, at han er livets brød – for os. Han er kommet for at gøre – ikke sin egen vilje – men hans vilje, som har sendt ham.  Han er kommet for at leve et menneskeliv i fuldkommen lydighed mod sin himmelske Far, ellers kunne han ikke havde været livets brød – for os. Hans guddommelige oprindelse og det at altid gjorde som han Far vilje, var endda villig til at dø på korset, er det som alt i alt gør Jesus til livets brød – for os.

  Dagens store og glædelige budskab er kort sagt at Gud sørger godt for os. Han giver os livet, både det jordiske og det himmelske. Mannaen i den gamle pagt gav den israelitterne den mad de havde brug for dag for dag, men den mindede dem også om at det var Guds gave. De blev hver eneste dag mindet om at det var Gud der stod bag. Det betød at forholdet til ham var det vigtigste i deres liv. Det var dybest set Gud der gav dem livet. Det er det Moses sagde til dem dengang de efter 40 års ørkenvandring stod ved grænsen til det forjættede land: "Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, … og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund." (5. Mos. 8,2-3)

  I nadveren giver Jesus os sig selv helt konkret i form af brødet og vinen. Vi tror at det er ham selv vi tager imod, fordi han selv har sagt det i den nat da han blev forrådt. Dér ved nadverbordet får vi ham som er livets brød.

  Den jødiske psykiater Victor Frankl fortæller i sin bog "Psykolo­gi og eksistens" om livet i en tysk koncentrationslejr, hvor han selv havde siddet som fange.  Han fortæller hvordan fangerne sulter og bliver mishandlet, og han fortæller om svigt, forræderi og ondskab, der er så uudholdelig, at det kan være svært at forstå, at mennesker overhovedet kan finde på at gøre noget så grusomt. Men han fortæller også om, at han engang oplevede, at en af fangevogterne, som fangerne ellers bestemt ikke oplevede meget godt fra, engang gav ham noget af sit eget brød. Han må have sparet på sin egen ration for at kunne give det til denne jødiske fange i pjalter og laser. Victor Frankl, skriver, at det der blev rakt ham, ikke bare var et materielt brød. Det var ikke bare noget der mættede hans gennemsultede mave.  Men det var et menneske, der midt i alt det umenneskelige rakte ham noget af sig selv.

  En anden jøde, Jesus Kristus, siger om sig selv: Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, skal ikke sulte. Og den der tror på mig, skal aldrig tørste – i åndelig forstand. Han gav sig selv, ja, han gav sit liv. Nadveren knytter os tæt sammen med ham, som med garanti er tilfredsstillelsen af alt hvad vi har brug for. Ved at give os sig selv giver Jesus os hele den livsfylde som Gud har til os. Her får vi fuldstændig slukket vores sult og tørst.

Amen

Kategorier Nyt fra præsten