Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, lør d. 14. mar 2020, kl. 15:00

Prædiken 2020- 15.3. - 3. s i fasten - 2. tekstrække i Bjerring og Mammen

753 - Gud du som lyset

369 - Du som gir os liv og gør os

192 - Hil dig frelser og forsoner

675 - Gud vi er i gode hænder

337 - Behold os Herre ved dit ord 

Txt: 2. Mos. 32,7-10.30-32; Åb. 21-7; Joh. 8,42-51                                     

Sognepræst Jørn A Pedersen 

En forsker har skrevet sådan om universet: Det meste af universet består af mørkt stof, så sandheden om universet finder vi ikke i det vi kan se, men i det vi ikke kan se.  Hvad er så sandhed og hvad er egentlig løgn, når det skal bygge på det vi ikke kan se. Diskussion om sandhed og løgn kan gå hedt for sig.  

  For nogle siden var der en sag i Mariager, hvor et lesbiske par anklagede en kristen fra en nærliggende Pinsekirke for at have chikaneret dem på det groveste. Det var svært at gennemskue, hvad der var op og ned, men meget tydede på, at der var en som ikke har holdt sig kun til sandheden. Der blev der lavet en tv-reportage om det, som afslørede, at det var opdigtede anklager.

  Men det lød så indlysende rigtige at selv politiet troede på dem og blev ved at opretholde sigtelsen i lang tid trods en række facts, der har talt imod, og som politiet har vidst om. Men politiet endte dog med at frafalde alle sigtelser, og han blev helt renset for beskyldningerne.

  Sådan har vi alle let for at falde for løgnen, fordi den ofte lyder så indlysende sand.  Fordi vi ser kun overfladen, det synlige, mens sandheden findes under facaden i alt det vi ikke kan se.

  “Du er besat af en dæmon”. “I har Djævelen til far”. Sådan fyger det med beskyldninger i dagens tekst. Man kunne næsten tro, det var en diskussion på Facebook om klimakrisen eller om flygtninge.

  Men det er Jesus og jøderne, der er kommet i diskussion. Endda jøder, som mente, at de godt ville følge Jesus og tro på ham. Det er en diskussion, der endte med at blive meget voldsom. Læser vi hele kapitel 8 i Johannes-evangeliet, vil vi se, at det hele ender med at jøderne samlede sten op for at stene Jesus til døde.

  Inde midt i denne strid dumper vi ind i teksten. Jøderne har lige hævdet, at de har Gud til far. De hørte sandelig Gud til. Det var der ingen tvivl om. “Vi har papirerne i orden”. “Vi er af Abrahams slægt.”   

  Men det er et falsum, siger Jesus, og det gør han begribeligt med så stærke ord, at man næsten taber vejret: “I har Djævelen til far”. Jøderne svarer igen: “Det kan du selv have! – du er besat”.

  Vi møder nogle af de skarpeste ord af Jesus og samtidig den mest udførlige undervisning om Djævelen vi har i Det Ny Testamente. Men disse stærke ord fra Jesus et udtryk for hans kærlighed til de mennesker han skælder ud.

  For han vil gøre alt for at få dem til at indse, at han var kommet til verden for at hjælpe og frelse dem  Ja, han ville gå i døden for dem, så højt elskede han dem.

  Dette evangelium, dette glædelige budskab udtrykker Johannes i sit første brev: “Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger” (1. Joh.3,8). Jesu har ved sin død og opstandelse besejret Djævelen.  Derfor siger Bibelen: “Giv ikke plads til Djævelen”. “Hold jer langt væk fra ham”.

  Det er det, vi understreger, når vi indleder trosbekendelsen med en forsagelse: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi vil vende ryggen til ham og alt hvad der kommer fra ham. Vi vil ikke have noget med ham at gøre.

  I stedet formaner Paulus os: “Ifør jer Guds fulde rustning så I kan holde stand mod Djævelens snigløb”. (Efs. 6, 10-11). Vi skal iføre os Guds rustning og det er jo i første omgang Guds ord.  Det skal være vores rustning, vores våben og vort tilflugtssted.

  Det er også det Jesus minder os om i dagens tekst, hvor han siger: “Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden”. Det vi skal, er altså, at vi skal høre og holde fast ved Guds ord. Leve af det, som dagligt brød på denne jord. Lade det være sandt, lade det stå ved magt; når det vejleder os, og både når det dømmer os, når det frikender os. For det at holde fast ved Jesu ord, er at holde fast ved ham selv. Det er derigennem vi lærer den sandhed at kende, som Jesus taler om her; sandheden om Gud og sandheden om os selv, sandheden som gør fri.

  Man kan måske så undre sig lidt over, at Jesus valgte at sige tingene så voldsomt til disse jøder. Det var jo gode mennesker, han talte til, som faktisk godt ville tro på Jesus og høre på ham.Derfor mente de også, at de på en særlig måde havde Guds opmærksomhed. De kaldte sig “Abrahams efterkommere”, “Abrahams børn”.  De tilhørte det folk, som Moses i sin tid havde ført ud af Egypten. “Vi har kun én fader, og det er Gud”.

  Men over for disse jøder står Jesus nu og hævder det stik modsatte. De har ikke Gud til far, men derimod Djævelen – fordi de tror på løgnen, og de gør som Djævelen vil. Derfor forudsiger Jesus også, at de vil afvise ham og medvirke til at få ham korsfæstet. Han forudser, at de vil blive mordere, ligesom Djævelen var en morder fra begyndelsen.

   Det var hårde ord fra Jesu mund, men sagen var simpelthen så vigtig, at Jesus ikke mente, at der var plads til at lægge fingre imellem. “I hører jo ikke, hvad jeg siger til jer og de gerninger, som I har travlt med at gøre afslører jer. Hvis Gud virkelig var jeres fader, ville I elske mig og tage imod det, jeg er kommet for at bringe.”

   Problemet med jøderne var deres forud indfattede meninger og holdninger. De var så overbeviste om, at deres gudsforhold allerede var i orden, at de ganske enkelt ikke var villige til at lade sig korrigere. De var ikke klar til at lægge øre til Sandheden – Jesu ord – for de mente at de havde styr på Sandheden.

  Jøderne pukkede på deres særstilling som Guds folk, men de ville ikke tage imod Jesus, Guds søn, da han kom til dem.  De ville ikke bruge tid på ham, ikke anerkende ham som herre i deres liv.

  Vi pukker nok også på, at vi da lever et pænt og ordentligt liv. Det betyder da også meget i forhold til de mennesker vi lever i blandt, så det er godt. Men i forhold til Gud det slår det slet ikke til.

  Jøderne ville gerne høre på Jesus så længe han ikke forstyrrede deres forud indfattede overbevisninger om verden, Gud og dem selv.  Hvis bare Jesus ville bekræfte dem i deres tro – ikke udfordre og forurolige, som han ofte gjorde

  Men hvad med os, som lever her 2000 år efter. Forsøger vi også at tilpasse evangeliet, så det passer bedre til os.  Vi nøjes let med at høre det, som bekræfter os i det, vi allerede mener om Gud, verden og os selv og alt det som ikke passer ind i denne skabelon, skærer vi fra som uvæsentligt.

  Konsekvensen bliver, at vi skaber en Gud efter vort eget billede, som vi kan overskue og bemægtige os – sådan som vi kunne læse det i 1. Mosebog om Israels folk, der lavede guldkalven og sagde: “Her er din Gud, Israel, som førte dig ud af Egypten.”  Men Jesus afviser denne indsnævring af, hvem Gud er.

  Jesus fastholder, at det er i relationen til ham, at det afgøres, om vi lever i sandheden eller løgnen. Hvis vi indskrænke Gud til at passe ind i vore skemaer, så lever vi heller ikke som Guds børn.

  Spørgsmålet er ikke om vi går i kirke eller hvor pænt vi lever.  Gud er jo ikke vores far, fordi vi har gjort os fortjent til det. Gud er vor far, fordi vi i dåben er født til at være hans børn. Vi bliver børn af Gud uden selv at gøre noget. Det hele afhænger af hans kærlighed til os.

  Men skal vil fortsat leve som Guds børn, så må vi oplæres i troen på Gud, som vi bliver mindet om det ved enhver dåb, og leve i tillid til Gud som vores himmelske far.

  Jesu største ønske var at kunne trænge igennem deres fordomme, for han elskede sit folk. Sådan vil han også udfordre vore fordomme og forkerte opfattelser af ham. Jesu ord er en påmindelse til os om at holde fast ved Jesu ord. Det er ikke bare et spørgsmål om at få sin vilje eller om at få ret. Jesus siger: “Om nogen holder fast ved mit ord, han skal i evighed ikke se døden”. Holder vi os til ham og hans ord, da skal vi leve evigt hos Gud.     

  Amen

Kategorier Nyt fra præsten