Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, fre d. 7. feb 2020, kl. 11:53

Den 6. jan. sluttede julen – den varer hverken til påske eller faste, men kun til Hellig Trekongers dag, som netop er den 6. jan. Men mange tænker måske, at julen sluttede allerede 2. juledag – i hvert fald har DR ikke spillet julemusik siden den dag. Til gengæld så tror mange, at julen begynder allerede 1. dec. Men det er jo advent, som begynder den 1. søndag i advent, som sidste år netop var den 1. dec. Advent, som er en forberedelsestid til julen slutter så juleaftensdag, og julen begynder juleaften. Juletid, som er fejringen af Jesu fødselsdag er fra juledag til Hellig Trekonger. Og midt i juletiden kommer så nytåret med nytårsaften og nytårsdag. 

  Nytåret er dybest set en verdslig højtid og egentlig ikke en kirkelig højtid, selvom udgangspunktet for det jo også er Jesu fødsel for 2020 år siden i år. Det kirkelige nytår ligger jo den 1. søndag i advent, hvor kirkens skifter til en ny tekstrække. Men kirken holde gudstjenester nytårsdag – som regel dog først om eftermiddagen, for præster og kirkepersonale er jo lige som kirkegængerne og andre også længe oppe nytårsnat. Nogle kirker har holdt midnats­gudstjeneste nytårsnat, lige for skiftet og under skiftet til det nye år, men flere og flere kirker er begyndt at holde gudstjenester nytårsaften om eftermiddagen, ligesom man gjorde med juleaften for godt 100 år siden. Nogle steder har man endda fået lov til at lade den erstatte gudstjenesten nytårsdag, så man kun har en nytårsaften.

  Netop fordi nytåret er en verdslig helligdag, så er der ikke nogen tekst fra bibelen, som helt passer til dagen.

Men i 1. tekstrække, som bruges de ulige år og som er den ældste tekstrække lavet for mere en 1500 år siden har man valgt en tekst, som handler om det som foregik på 8.-dagen for Jesu fødsel. Tidsmæssigt passer det jo med nytårsdag og det handler om da Jesus blev fremstillet i Templet i Jerusalem, blev omskåret og fik navnet Jesus. Det er den korteste prædiketekst overhovedet – det er kun et vers fra bibelen, Lukasevangeliet kap. 2 vers 21.

  I 2. tekstrække, som først kom til 1885, har man fundet en tekst fra Bjergprædikenen, som handler om Fadervor. Det er den mest kendte og mest brugte bøn i verden, så man har tænkt, at den i hvert skal med i tekstrækken, og da man ikke lige havde en tekst til nytårsdag, så blev den placeret her.

  Hellig Trekonger afslutter julen og handler om de tre vise mænd fra Østerland, som opsøgte Jesusbarnet for at tilbede det og give det kostbare gave: guld, røgelse og myrra. De opsøgte først kong Herodes, for at finde ud af, om der var født et kongebarn på kongeslottet. Men der var ingen spædbørn og de gamle profetier kunne fortælle, at et særligt kongebarn skulle fødes i Betlehem. Her fandt de barnet og dets familie. Og bagefter blev de advaret mod af fortælle hvor barnet var til Herodes, for han ville slå barnet ihjel. Familie flygtede dog til Egypten inden han fik gjort alvor af det.

Hilsen sognepræst Jørn A Pedersen, Bjerring og Mammen

Kategorier Nyt fra præsten