Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, lør d. 16. nov 2019, kl. 16:48

Photo by Aron Burden 

Alle Helgen falder altid på første søndag i november i Danmark. Her mindes vi de døde, særligt dem, som vi har mistet for nyligt inden for det sidste år, men også de senere år, og de kristne gennem tiderne, som har vidnet om deres kristne tro.

  Alle Helgen har rødder tilbage til middelalderen. For den protestantiske kirke er højtiden også bestemt af, at Luther Alle Helgensaften den 31. oktober 1517 slog sine teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg. Derfor regnes den 31. oktober som jubilæums-dag for Reformationen.

  Frem til Reformationen i 1500-tallet mindedes man på allehelgensdag alle de kristne helgener og martyrer.

Historien bag den kirkelige højtid var, at man fra tidlig tid i kirken noterede, hvornår hellige mænd og kvinder var døde i løbet af årets dage. Da der var så mange helgener, at der ikke var plads til dem alle i kalenderåret, lavede man i kirken allehelgensdag, hvor de kunne blive mindet i samlet flok.

  Allehelgensfester blev oprindeligt holdt i påsketiden, men under pave Gregor IV i 800-tallet indførte man en allehelgensfejring den 1. november. I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, således at man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

  Halloween derimod er en gammel hedensk keltisk tradition, der handlede om, at man ved begyndelsen til vinterhalvåret mente, at dødsrigets porte stod åbne, og at man derfor skulle tage sig i agt. All hallows' eve, som det hedder på skotsk, eller ’samhain’ på keltisk, blev fejret den 31. oktober og er senere blevet til Halloween, der især i USA er en populær højtid. Det er fejringen af Halloween, der har bragt traditionen med uhygge, udklædning og græskar til Danmark.

  Desuden klædte man sig ud som et tegn på, at den almindelige verdensorden midlertidigt var sat ud af spil. Man mente, at der på denne dag var særlig kort afstand mellem de levendes og dødes verden, så derfor tændte man lys for at holde genfærdene væk. Roer blev oprindeligt brugt som lygter.

  Traditionen med udhulede græskar kom først til senere. Immigranter fra Irland og Skotland tog traditionen med sig til Amerika i det 19. århundrede. Men der var ingen roer i Amerika. De europæiske indvandrere lærte så græskarret at kende og derfra stammer traditionen med at skære græskarmænd. Græskar har tilmed den fordel, at det er lettere at skære i end roerne.

  Halloween er også inspireret af  de mexicanske dødeskikke, som traditionen smeltede sammen med, da immigranterne kom til USA. Den 2. november fejrer Mexico De Dødes Dag, hvor de døde vender tilbage til Jorden. Her bruger man blandt andet pyntede skeletter og masker.

  Der er ikke megen respekt og højtidelighed over døden i Halloween. Det er der langt mere over mindefejringen på Alle Helgens Dag. Men hver sin smag.

 

Hilsen sognepræst Jørn A Pedersen, Bjerring og Mammen

Kategorier Nyt fra præsten