Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, ons d. 28. nov 2018, kl. 17:15

På dette tidspunkt 11.11. kl. 11.11 for 100 år siden trådte våbenhvilen mellem de krigs­førende nationer i kraft efter at være underskrevet i en togvogn tidligere om morgenen den samme dag.

  Den store Krig, som den den­gang blev kaldt, var forbi på slag­marken. Men der gik dog endnu et halvt år før freden endelig blev indgået den 28. juni 1919.

  Danmark var neutral under 1. verdenskrig, så den har aldrig haft den samme betydning, som da vi var besat under krigen fra 1940-45. Bortset fra Sønderjylland, som dengang var underlagt tysk herredømme, og 2/3 af de unge mænd, der blev indkaldt til tysk militærtjeneste fra det område, som dengang hed Nordslesvig, var dansk­sindede og resten tysksindede. Ud af en befolkning på 170.000 blev ca. 35.000 fra området indkaldt. Omkring 6000 blev dræbt og 4.500 blev invalideret. Det var flere ofre end krigen i 1864 og også flere end 2. verdenskrig kostede hele Danmark.

  1. verdenskrig kostede samlet set færre menneskeliv end 2. verdens­krig – ca. 18,5 mil. (hvor lidt under halvdelen var ci­vile) mod ca. 62 mil. menne­sker i 2. ver­denskrig (hvor 2/3 var civile).

  Men også i Frankrig og England var der langt flere soldater, der blev dræbt un­der 1. verdens­krig. Frankrig mi­stede 1,4 mil. (mod ca. 300.000 i krigen mod Hitler) og England 900.000 (mod 400.000), men og­så Tyskland med 2 mil. dræbte soldater var hårdt ramt af 1. verdenskrig.

  Over 1/3 af unge fran­ske mænd fra 18 til 30 år døde, og ud af Frankrigs 36.000 landsbyer var der kun 8 landsbyer, som ikke rejste et monument over faldne i krigen. Meget af krigen foregik i det nordøstlige Frankrig, hvor kampene bølgede fra og tilbage mellem skyttegravene.

  Det var ikke så sært, at en del dengang troede, at nu var vi kom­met til verdens ende, med al den krigs­larm og ulykke, som Jesus forud­siger om endetiden i Ny Testamente.

  Mange søgte dengang til kirken for at fin­de trøst og mod på livet trods død og lemlæstelser, som krigen førte med sig.

  Den sidste del af kirkeårets prædi­ketekster hand­ler netop meget om endetiden. I vor tid er det måske ikke så meget krig, vi frygter, for vi har hel­digvis ikke oplevet krig på dansk jord i over 70 år. Det er måske me­re en kommende klima­-katastrofe vi er bange for, men nog­le tror dog også, at der er risiko for at den kolde krig bliver taget op igen.

  Men uanset hvad, så er Jesu tale om endetiden stadig aktuel for os. Ikke mindst hans budskab om, at vi skal løfte hovedet og være fri­mo­dige, når vi oplever eller hører om de mange forfærdelige ting som sker rundt i verden, som kan gøre os bange. Vores forløsning nærmer sig, siger Jesus, så der et stadig lys og håb for fremtiden. 

       Sognepræst Jørn A Pedersen

Kategorier Nyt fra præsten