Udgivet af Jørn Andreas Pedersen, ons d. 11. jan 2017, kl. 13:48

I morgenradioen talte man for nylig om nytårsforsætter. Det er et problem, at skulle holde sine
forsætter – og allerede her kort efter nytår, har de fleste nok givet op.
Men det var også et problem i det hele taget at stave til det. For skal der nu været et ’t’ efter for- (som i fortsat), eller skulle det være uden ’t’.
Det er ikke alle, som kan finde ud af det, men der er ikke noget ’t’ efter for- …i forsæt. Når det altså er noget med sætter sig for, og ikke noget man fortsætter med.
Morgenværten foreslog da, at kunne kalde det noget andet, så man var ovre det problem – selv ville han foreslå: Nytårsløfter.
Han kunne godt se, at løfter ikke normalt er noget man giver sig selv, men derimod giver andre. Men det var i hvert fald til at stave.
Hverken nytårsforsætter eller nytårsløfter står der ikke noget om i Bibelen.
Men her har vi Guds gode løfter som gælder for alle dage i livet. Som Jesus siger til disciplene, da han befaler at døbe og oplære i den kristne tro: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens
ende.
Det er jo ham verdens tid drejer sig om. Når vi skriver 2017 så skyldes det jo, at man regnede sig tilbage til at Jesus måtte være født år nul.
Så blev alle år før omtalt som et årstal før Kristi fødsel, og alle år efter blev til et årstal efter Kristi fødsel.
Nu er vi kommet til 2017 år efter Kristi fødsel. Alle de år har Jesus været med enhver, som er døbt og stoler på ham. Ikke at alt er gået glat og nemt, men Jesus været med i både glæde og sorg, uanset hvordan den enkelte har oplevet dette år, og om det nu gik op eller ned.
Det kommer stærkt til udtryk i nr. 51 i Salmebogen vers 2:


Jeg er i Herrens hænder i alt, som med mig sker.
I smil og gråd jeg kender, at Herren er mig nær.
Om jeg i dybe dale må gå den tunge vej,
fra Himlens høje sale hans øje følger mig.


2016 var et år på godt og ondt. Vi fik lov at leve i fred, men vi hørte også meget om terror, krig og flygtninge, om besynderlige valg og meget andet, som har kunnet skabe utryghed.
Vi er gået ind i et nyt år, som vi ikke kender, men med de gamle løfter om, at vi ikke går alene.
2017 er et jubilæumsår for den Lutherske reformation - 500 år efter at Martin Luther satte sine teser om den katolske kirke op i Wittenberg.
Dengang var der kamp om troen og man gik hårdt til hinanden. Men Luther var fuld af fortrøst­ning. Han vidste, at han ikke gik alene, men en stærk Herre var med, når blot han stod ved sandheden og havde en god samvittighed.
Lad også os gå ind i det nytår år 2017 med samme sind. Med fortrøstning til, at vi ikke går alene, men Jesus går med os, når blot vi holder os til sandheden og stoler på ham:
Luther skrev en salme om det, som vi har som nr. 336 i vores Salmebog:


Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige

Sognepræst
Jørn A Pedersen, Bjerring

Kategorier Nyt fra præsten